Træfældning Viden om træer

Hvornår er det bedst at fælde et træ?

Der er fordele og ulemper ved forskellige årstider, når det kommer til fældning af træer. I sidste ende vil træets størrelse og træsorten også spille ind, når du skal afgøre, hvornår det er bedst at fælde det. Overordnet set er det dog altid en god idé at rådføre sig med eksperter og fagfolk på området, inden du giver dig i kast med en fældning, så du er sikker på, at alle hensyn bliver taget. Det er nemlig som sagt ikke helt lige meget, hvornår du hiver saven frem.

Træfældning ved frostgrader

Vintermånederne er ofte præget af frostvejr, og netop frost kan for nogle træsorter udgøre en særlig risiko ved træfældningen. Hos enkelte træsorter kan stammen nemlig ske at være så sprød på grund af frosten, at den under fældningen vil flække midtover, og man vil på den måde miste kontrollen over, hvilken retning træet falder. Det er dog ikke kun om vinteren, at man bør tage særlige hensyn ved træfældninger.

Svære betingelser ved træfældning om sommeren

Står du over for at skulle fælde et træ, bør du uanset årstid tjekke op på regler, lokale bestemmelser og eksperters råd og vejledninger i forhold til lige præcis det træ, du skal fælde. Mange af disse ting kan du finde frem til ved en simpel søgning på Google. Faktum er altså, at alle årets fire sæsoner har særlige udfordringer, du bør kende til. Om sommeren vil træer eksempelvis være sprængfyldte med væske, og træet vil derfor være tungere at arbejde med. Derudover er trækronen sværere at se om sommeren på større træer, da de på denne tid på året står i fuldt flor.

Den optimale årstid for træfældning

At kunne se kronen er nemlig en afgørende faktor, når du skal fælde et træ. Et frit udsyn vil give dig det overblik, du har brug for for at vurdere, hvordan du skal håndtere træet. Ifølge erfarne fagfolk er de mest optimale årstider for træfældning derfor efterårs- og vintermånederne – forudsat at der ikke er frostgrader. Her vil træerne hverken være for tunge eller have så mange blade, at det mindsker overblikket.