
Kend reglerne for træfældning i skel
Har du selv oplevet at grene og træer fra naboens grund er til gene for dig og dit udsyn? Der kan være mange grunde til, at en spirende lyst til at beskære naboens træer eller grene kan vokse sig så stor, at man bliver nødt til at handle på den. Inden du finder saven eller havesaksen frem, bør du dog sikre dig, at du har loven på din side – ellers kan der være en hårdkogt nabostrid i vente.
Hvornår må man fælde et træ i skellinjen?
Inden du går i gang med den helt store juridiske afdækning af regler og bestemmelser for træer i skel, er et godt råd at starte med en samtale med dine naboer. Gennem samtaler og fælles forståelse er der mange stridigheder, der kunne været løst, inden de overhovedet begyndte. Derfor vil det første og bedste råd altid være at tage en snak om tingene. Hvis de gener, du oplever fra naboens træer, er store, kan du med fordel foreslå at betale for en professionel træfældning – ved at undgå en eventuel retssag, vil du uden tvivl spare penge, som er godt givet ud til en sådan betaling.
Rent lovmæssigt er det som regel også kun de færreste, der vil få medhold i en sag om ret til at fælde træer i skel. Ifølge loven skal grenene nemlig enten være vokset ind gennem hegnet eller være til så stor gene, at ejendommen udsættes for beskadigelse, at man ikke kan komme til med de nødvendige havemaskiner og -redskaber, eller at det pågældende træ er decideret farligt for sikkerheden. I sidstnævnte tilfælde vil der typisk udstedes en tilkendegivelse med det samme, så træet i skel kan fjernes straks.
Hvornår må man ikke fælde et træ i skel?
Overordnet set skal generne ved træet i skellinjen altså være mere end bare irriterende for dit udsyn. Der er desuden heller ingen specifikke bestemmelser for, hvor høje træer må være. Så træets højde er altså ikke i sig selv en reel grund til at beordre det fældet. Er du alligevel så generet af træet i skellet, at du har behov for konkret vejledning til en løsning, kan du med fordel kontakte et professionelt firma inden for træfældning – her vil man vide, hvordan de gældende regler skal læses i forhold til din specifikke situation. På den måde kan du være sikker på, at loven overholdes og samtidig få gode råd til, hvad der kan gøres ved problemet.
1 COMMENT
elavil duration action
elavil duration action
Comments are closed.