Viden om træer

Sådan fælder du træer i haven

Det er ikke alle, der er lige garvede, når det gælder træfældning. Men det kan imidlertid ske for alle, at træerne i haven vokser sig for store og skygger for en flot udsigt eller bliver ramt af sygdom i stammen. Derfor kan det være nødvendigt at fælde et eller flere af dem. I den forbindelse er der et par tommelfingerregler, der er vigtige at være opmærksom på.

Sikkerheden skal være i top

Først og fremmest er der med god grund fagfolk på området, der er uddannede i netop træfældning. For det er ikke lige så let eller ufarligt, som det måske kan lyde eller se ud ved første øjekast. Derfor bør du, inden du giver dig i kast med træfældningsprojektet, tage de nødvendige sikkerhedsforbehold. Helt konkret vil du få brug for både sikkerhedssko, en sikkerhedshjelm, der gerne skal have visir, det rette arbejdstøj, handsker samt høreværn.

Det rette udstyr giver de bedste forudsætninger

Udover at sørge for, at din og dine medhjælperes sikkerhed er i top, skal du også være sikker på at have det rette udstyr til at gennemføre træfældningen. Det rette udstyr er både en nødvendighed og med til at sikre din sikkerhed. Med andre ord kan man ikke bare lige fælde et træ i haven – det kræver både sikkerhedsforanstaltninger og udstyr.

Du kan heller ikke udføre fældningen selv, men for at optimere sikkerheden får du brug for en eller flere hjælpere til seancen.

En motorsav er selvsagt et behov, hvis træet skal fældes på bedst mulig vis, og du vil derudover også få brug for et reb.

En kort liste til træfældning på egen hånd kan se sådan ud:

  • Planlæg og organisér fældningen ift. omgivelserne
  • Beskær først nederste del af træet
  • Mål højde på træet
  • Brug reb til at kontrollere hvilken vej, træet falder – dette bindes om træet
  • Hug en kile ind i træet
  • Fældsnittet – saven stoppes lidt før, den er helt igennem

Hvordan du fælder et træ

Det kan ikke siges nok gange: Du bør altid tage dine forbehold ved en træfældning. Gennemgå bl.a. træet for eventuelt råd – dette kan have indflydelse på, hvordan træet skal håndteres under fældningen, og du kan med fordel kontakte en professionel. Professionelle på området har desuden de nødvendige uddannelser og forsikringer og har erfaring med en lang række opgavetyper, når det gælder træfældning – dette kan du drage nytte af, hvis du er usikker på, hvordan du skal bære dig ad.

1 COMMENT
  • tadalafil buy online

    tadalafil buy online

    tadalafil buy online

Comments are closed.