Category: Viden om træer

Viden om træer

Hvad er rodfræsning?

Bliv klogere på rodfræsning

Hvis du er markejer eller af andre årsager råder over et større skov- eller udendørsareal, har du måske hørt om rodfræsning før. Det kan også være, at du har købt en ny grund, hvor der er stor og tæt beplantning af diverse rødder og træer og derfor har fået anbefalet rodfræsning med henblik på at gøre din grund plan. I dette indlæg vil vi forklare, hvad rodfræsning egentlig er, hvornår du kan få brug for det, og hvad der egentlig adskiller det fra stubfræsning, som måske er mere velkendt.

Hvad er rodfræsning, og hvem kan have brug for det?

Rodfræsning udføres ved hjælp af forskellige maskinmodeller alt afhængig af omfanget. Rodfræsning er en arbejdsmetode, der har til formål at fjerne rødder og træstød i jorden, der er i vejen for alt fra såning af græs til bebyggelse og pløjning, hvor du fx ikke kan komme til med dine markmaskiner på grund af disse rødder. En rodfræser kan arbejde i en dybde fra 15 til 50 cm alt afhængig af maskinen, og det er derfor en god løsning til jer, der vil blive helt kvit med tunge, tykke og dybe rødder, der er i vejen for korrekt udnyttelse af jeres grundareal. Rodfræsning er enormt effektivt, og det kræver ofte kun én enkelt overkørsel for at komme rødderne og træstødene til livs.

Forskellen på rodfræsning og stubfræsning

Ofte udføres stubfræsning og rodfræsning med de samme maskiner og teknikker, men stubfræsning henvender sig ofte til private haver. Det er sjældent, at din have vil være fuldstændig dækket af træstød og rodsystemer, hvorfor man i stedet bruger stubfræsning til at slippe af med træstubbe og de enkelte rødder, der måtte være i din have. En god og dyb stubfræsning vil efterlade dig med en jord, der igen er klar til beplantning og såning af græs.

regler for træfældning Viden om træer

Bliv klogere på reglerne for fældning af træer

Der er ikke noget unaturligt i at føle sig en smule overrumplet af træfældning. Det er en disciplin, der kræver ekspertise, detaljenærhed og det rette værktøj, så hvis du overvejer selv at påtage dig opgaven at fælde et træ i din have, skal du huske din sunde fornuft og udtænke en plan. Medmindre andet er skrevet i din lokalplan eller eventuelle bevaringsbestemmelser, er der ikke noget lovmæssigt i vejen for, at du selv går i gang med fældning af træer på din grund. Der er dog regler for, at du ikke må skade hverken en fælles hæk eller hegn eller andet hos naboen i forbindelse med fældning. I dette indlæg får du råd til, hvordan du bedst går til opgaven at fælde træer.

Gør-det-selv: Fældning af træer

Du må som nævnt gerne selv stå for fældning af træer på din grund, men du må ikke begå den fejl at tro, at det er en nem opgave. Det vigtigste er derfor også, at du har gjort dit forarbejde og naturligvis, at sikkerheden er helt i orden, inden du fælder. Dertil er det også vigtigt at gøre op med sig selv, om man egentlig bør stå for fældning af sit træ, bare fordi man kan. Tag derfor et godt kig på det træ, som du ønsker at fælde og kig en ekstra gang på omgivelserne. Kan du opretholde det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt? Har du en forsikring, der dækker, hvis træet forvolder skade på dit eller naboens hus? Det er vigtige ting at spørge sig selv om. Her får du vores bedste råd til, hvis du vælger selv at stå for fældning af dit træ. Vi anbefaler ikke, at du som privatperson giver dig i kast med dette, hvis der er tale om et stort træ, der skal topkappes.

  • Sikkerhedsudstyr: Husk sikkerhedshjelm, sikkerhedssko, høreværn, et godt reb, en motorsav og også gerne én hjælper eller to. Det er også en god idé helt at holde sig fra træfældning i blæsevejr, men det giver næsten sig selv.
  • Planlægning: Tag et kig på dit træ og forsøg at vurdere højden. Det er vigtigt for faldretningen. Derudover bør du kigge på, om træer er råddent eller ramt af sygdom, og hvis det er, bør du ikke selv stå for fældningen. Det er meget risikabelt at arbejde med rådne træer. Hvis ikke, så sæt et reb om træet så højt som muligt, så hjælperne nemmere kan styre faldretningen fra jorden. Sørg for at rydde området omkring træfældningen og vær sikker på, at der er nemme flugtveje, hvis det skulle gå galt.
  • Træfældning: Når du har placeret dit reb, skal du lave et ”forhug” nederst ved stammen, der styrer, hvilken vej træet falder. Herefter bevæger du dig om på modsatte side for at lave ”fældsnittet”. Det skal være et vandret snit, der sidder lidt højere end dit forhug. Hvis der er tale om et mindre træ, skulle dette gerne kunne gøre det, så længe hjælperen eller hjælperne trækker imens.

Ved større træer kan du få brug for jernkiler for at fælde træet, men her må vi anbefale, at du i stedet tager kontakt til en professionel, der er erfaren og forsikret.

Få råd til, hvodan flytter man et træ Viden om træer

Hvordan flytter man træer

Kan man selv flytte træer i haven?

Har du planter, buske eller træer i din have, som du gerne vil flytte til et andet sted? I udgangspunktet kan du sagtens selv udføre en sådan flytning, men det kræver en vis forberedelse og tålmodighed. Mindre planter og buske er nemmere at flytte, men her er en rodskæring stadig nødvendig for at sikre optimale forhold for planten på det nye sted. Ved flytning af større træer, er det imidlertid altid en god idé at rådføre sig med en professionel.

Hvordan man flytter træer

Træflytning er ikke en nem disciplin, men det er bestemt muligt. Har du derfor brug for at flytte et træ i forbindelse med en ombygning, flytning, anlægning af terrasse eller noget helt fjerde, skal du ikke fortvivle. Når du flytter træer eller buske, bør du først og fremmest have forberedt det nye voksested inden selve flytningen – her gøres et hul klart, som er en anelse større end plantens rodklump. Ved flytning af mindre træer er det tilstrækkeligt at ryste rødderne fri for jord, før det plantes på det nye sted. Flytning af større træer kræver imidlertid, at træets rodnet tages op som en sammenhængende klump.

Efteråret er den mest optimale årstid for træflytning. I denne tid på året er jorden stadig varm nok til, at træets rødder kan regenerere de levende spidser og på den måde sørge for, at træet eller busken får tilført vand, når det bliver forår igen.

Når professionel træflytning er nødvendigt

Gamle træer kan have stor affektionsværdi, og de kan derfor være svære at skille sig af med. Her er træflytning en ideel løsning. Professionel træflytning er din garant for, at dit træ overlever på det nye voksested. Her tilbyder vi desuden deponering af dine træer i en periode, hvis du f.eks. er i gang med i større ombygning, hvor maskiner skal kunne komme til i haven.

Viden om træer

Kend reglerne for træfældning i skel

Har du selv oplevet at grene og træer fra naboens grund er til gene for dig og dit udsyn? Der kan være mange grunde til, at en spirende lyst til at beskære naboens træer eller grene kan vokse sig så stor, at man bliver nødt til at handle på den. Inden du finder saven eller havesaksen frem, bør du dog sikre dig, at du har loven på din side – ellers kan der være en hårdkogt nabostrid i vente.

Hvornår må man fælde et træ i skellinjen?

Inden du går i gang med den helt store juridiske afdækning af regler og bestemmelser for træer i skel, er et godt råd at starte med en samtale med dine naboer. Gennem samtaler og fælles forståelse er der mange stridigheder, der kunne været løst, inden de overhovedet begyndte. Derfor vil det første og bedste råd altid være at tage en snak om tingene. Hvis de gener, du oplever fra naboens træer, er store, kan du med fordel foreslå at betale for en professionel træfældning – ved at undgå en eventuel retssag, vil du uden tvivl spare penge, som er godt givet ud til en sådan betaling.

Rent lovmæssigt er det som regel også kun de færreste, der vil få medhold i en sag om ret til at fælde træer i skel. Ifølge loven skal grenene nemlig enten være vokset ind gennem hegnet eller være til så stor gene, at ejendommen udsættes for beskadigelse, at man ikke kan komme til med de nødvendige havemaskiner og -redskaber, eller at det pågældende træ er decideret farligt for sikkerheden. I sidstnævnte tilfælde vil der typisk udstedes en tilkendegivelse med det samme, så træet i skel kan fjernes straks.

Hvornår må man ikke fælde et træ i skel?

Overordnet set skal generne ved træet i skellinjen altså være mere end bare irriterende for dit udsyn. Der er desuden heller ingen specifikke bestemmelser for, hvor høje træer må være. Så træets højde er altså ikke i sig selv en reel grund til at beordre det fældet. Er du alligevel så generet af træet i skellet, at du har behov for konkret vejledning til en løsning, kan du med fordel kontakte et professionelt firma inden for træfældning – her vil man vide, hvordan de gældende regler skal læses i forhold til din specifikke situation. På den måde kan du være sikker på, at loven overholdes og samtidig få gode råd til, hvad der kan gøres ved problemet.

Viden om træer

Sådan fælder du træer i haven

Det er ikke alle, der er lige garvede, når det gælder træfældning. Men det kan imidlertid ske for alle, at træerne i haven vokser sig for store og skygger for en flot udsigt eller bliver ramt af sygdom i stammen. Derfor kan det være nødvendigt at fælde et eller flere af dem. I den forbindelse er der et par tommelfingerregler, der er vigtige at være opmærksom på.

Sikkerheden skal være i top

Først og fremmest er der med god grund fagfolk på området, der er uddannede i netop træfældning. For det er ikke lige så let eller ufarligt, som det måske kan lyde eller se ud ved første øjekast. Derfor bør du, inden du giver dig i kast med træfældningsprojektet, tage de nødvendige sikkerhedsforbehold. Helt konkret vil du få brug for både sikkerhedssko, en sikkerhedshjelm, der gerne skal have visir, det rette arbejdstøj, handsker samt høreværn.

Det rette udstyr giver de bedste forudsætninger

Udover at sørge for, at din og dine medhjælperes sikkerhed er i top, skal du også være sikker på at have det rette udstyr til at gennemføre træfældningen. Det rette udstyr er både en nødvendighed og med til at sikre din sikkerhed. Med andre ord kan man ikke bare lige fælde et træ i haven – det kræver både sikkerhedsforanstaltninger og udstyr.

Du kan heller ikke udføre fældningen selv, men for at optimere sikkerheden får du brug for en eller flere hjælpere til seancen.

En motorsav er selvsagt et behov, hvis træet skal fældes på bedst mulig vis, og du vil derudover også få brug for et reb.

En kort liste til træfældning på egen hånd kan se sådan ud:

  • Planlæg og organisér fældningen ift. omgivelserne
  • Beskær først nederste del af træet
  • Mål højde på træet
  • Brug reb til at kontrollere hvilken vej, træet falder – dette bindes om træet
  • Hug en kile ind i træet
  • Fældsnittet – saven stoppes lidt før, den er helt igennem

Hvordan du fælder et træ

Det kan ikke siges nok gange: Du bør altid tage dine forbehold ved en træfældning. Gennemgå bl.a. træet for eventuelt råd – dette kan have indflydelse på, hvordan træet skal håndteres under fældningen, og du kan med fordel kontakte en professionel. Professionelle på området har desuden de nødvendige uddannelser og forsikringer og har erfaring med en lang række opgavetyper, når det gælder træfældning – dette kan du drage nytte af, hvis du er usikker på, hvordan du skal bære dig ad.

Træfældning Viden om træer

Hvornår er det bedst at fælde et træ?

Der er fordele og ulemper ved forskellige årstider, når det kommer til fældning af træer. I sidste ende vil træets størrelse og træsorten også spille ind, når du skal afgøre, hvornår det er bedst at fælde det. Overordnet set er det dog altid en god idé at rådføre sig med eksperter og fagfolk på området, inden du giver dig i kast med en fældning, så du er sikker på, at alle hensyn bliver taget. Det er nemlig som sagt ikke helt lige meget, hvornår du hiver saven frem.

Træfældning ved frostgrader

Vintermånederne er ofte præget af frostvejr, og netop frost kan for nogle træsorter udgøre en særlig risiko ved træfældningen. Hos enkelte træsorter kan stammen nemlig ske at være så sprød på grund af frosten, at den under fældningen vil flække midtover, og man vil på den måde miste kontrollen over, hvilken retning træet falder. Det er dog ikke kun om vinteren, at man bør tage særlige hensyn ved træfældninger.

Svære betingelser ved træfældning om sommeren

Står du over for at skulle fælde et træ, bør du uanset årstid tjekke op på regler, lokale bestemmelser og eksperters råd og vejledninger i forhold til lige præcis det træ, du skal fælde. Mange af disse ting kan du finde frem til ved en simpel søgning på Google. Faktum er altså, at alle årets fire sæsoner har særlige udfordringer, du bør kende til. Om sommeren vil træer eksempelvis være sprængfyldte med væske, og træet vil derfor være tungere at arbejde med. Derudover er trækronen sværere at se om sommeren på større træer, da de på denne tid på året står i fuldt flor.

Den optimale årstid for træfældning

At kunne se kronen er nemlig en afgørende faktor, når du skal fælde et træ. Et frit udsyn vil give dig det overblik, du har brug for for at vurdere, hvordan du skal håndtere træet. Ifølge erfarne fagfolk er de mest optimale årstider for træfældning derfor efterårs- og vintermånederne – forudsat at der ikke er frostgrader. Her vil træerne hverken være for tunge eller have så mange blade, at det mindsker overblikket.

må man selv fælde træer? Viden om træer

Fældning af træer: Hvad må du selv?

Hvis et eller flere af dine træer er blevet til gene for dig, naboen eller forbipasserende, er det måske på tide med en træfældning. Står du så med spørgsmålet, ”hvordan fælder man træer?”, så er vores umiddelbare råd, at du overlader opgaven til en fagmand.

Fældning af træer på egen grund er ikke forbudt, men det er ofte en vanskelig opgave at løse uden at være til fare for sig selv, sit hus, sin nabo eller måske bilen. Hvert år hører vi om ulykker, der skyldes, at folk uden de rette kompetencer har begivet sig ud i træfældning på egen hånd.
Professionel, sikker og forsvarlig træfældning er helt centrale holdepunkter hos Henrik Ravn Træpleje ApS. Og vi hjælper dig hellere gerne med fældningen af dit træ.

Må man altid fælde et træ?

Efter lovens overordnede bogstav må man stort set altid fælde et træ, selv om man hverken har erfaring eller er uddannet inden for træfældning. Der kan dog være gældende regler ved f.eks. boligforeninger, hvor det fremgår i lokalplanerne, at man ikke må foretage en træfældning. Det samme kan gælde via en tinglyst servitut for grunden, hvor der findes bevaringsbestemmelser.
Ingen bør dog efter vores opfattelse begive sig ud i fældning af træer uden de rette kompetencer. En træfældning er en alvorlig sag med mange sikkerhedsmæssige faldgruber, og vi anbefaler derfor kraftigt, at du ikke udsætter dig selv eller dine nærmeste for fare ved at fælde træer uden
professionel hjælp.

Vær sikker på du har vejret med på din side

Vi har mange års erfaring med fældning af træer og ved, hvor stor en udfordring vejret kan være. Samtidig er det også vanskeligt at forudsige vejret, og også af den grund vil vi aldrig opfordre en privatperson uden erfaring i at arbejde med træer under forhold, der selv for fagfolk som os kan være en udfordring.
Vi har erfaringen og kompetencerne til fældning af træer uanset vejrforhold og mener, at det er vigtigt, at opgaven varetages af professionelle.

Du er velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål eller ønsker et uforpligtende tilbud. Vi glæder os til at høre fra dig.